Vores up-cyclede køkken

Upcyclet køkken

Når drømmene er store, men pengene er små – må man tænke i andre og nye baner.

:TLDR: Forvandling fra skrot til slot, se billederne nederst i indlægget.

Mads og jeg ville som sagt rigtig gerne have et nyt køkken, vi var mødtes på en fælles midte da vores ideer og drømme var milevidt fra hinanden. Men den midte kostede spidsen af en jetjager. Men vi var begge trætte af vores trætte gamle køkken. Det var jo i bund og grund fint og fejlede ikke noget – udover højden på bordpladen. Og så var det vi begge kom i tanke om, at da vi flyttede ind havde vi fået sprøjtelakeret vores døre. Så de gik fra at se brune og halvfjerdser træls ud til at se nye og lækre hvide ud! Yay! Nu er der nok nogen, der tænker at vi er idioter. Fordi man kan købe en ny dør for den lille sum af 500 kr. og det var ca. det som det kostede at sprøjtelakere dem! Men vi havde nogle helt “hul i hovedet” mål på vores døre rundt om i huset, så det kunne desværre ikke lade sig gøre, og som sagt med køkkenet, dørene fejlede jo heller ikke noget.

Derfor gik vi på nettet og fandt ud af at vi hos DI-Lak i Hobro kunne få vores låger lakerede for den nette sum af 6500 kr. Og der var jo både hele skuffer osv. med i den pris også. Jamen altså, så var den skid slået, for Mads og jeg kunne jo snildt se, at der var langt fra 6500 kr. og op til de 40.000 kr. som helt nye elementer ville koste.

Vi var hurtigt enige om at vi ville have nogle facetslebne fliser på væggen, vi havde set det flere steder og syntes begge det var flot. Vi fandt dem til rigtig billige penge i Bauhaus, her kunne man købe 0,68 kvm til 129 kr. Så det var jo ikke så dumt ;)

Bordpladerne fandt vi i Silvan, Mads havde fundet et tilbud for en 3 mtr lang bordplade i massiv eg. De var så flotte og jeg havde sagt til Mads at de blev hans projekt, for alt det sliben og olieren og sliben og olieren og sliben og…. You get my point… Men Mads gik på med krum hals og det er jeg ham meget taknemmelig for, for jeg kunne ikke have bedt om skønnere eller smukkere bordplader.

Det var jo ikke meningen at vi skulle have haft nye hårde hvidevarer. MEN…. Vi havde i vores køkken-dream-tour lært at der var noget der hed Zeolit tørring, det er nogle sen i din opvasker som bliver så varme at de kan tørre plastik! Og med en lille i huset var jeg helt oppe at køre over det! Så det har vi fået, og ved I hvad? Det virker sgu!

Vi har fået induktionskogeplader, nye mikroovn, ovn og emhætte. Det er sååååå lækkert!

Jeg elsker mit nye køkken!

Her kan i se forvandlingen fra YT til NYT

Gammelt køkken

Her er køkkenet set fra stuen. Det fejler ikke en dyt, men det er ved at være lidt gammelt og uddateret. Særligt de grå lister irriterede mig.

Upcyclet køkken

Her er det nye køkken, som I kan se er søjlen med mikroovnen rykket en gang til siden og køleskabet er fjernet, så vi fik 60 cm mere bordplade. Det gjorde VANVITTIGT meget.
Skabene der kom ind i stedet har vir fra vores baggang hvor der var identiske skabe som i køkkenet. Det er blevet så godt.

Gammelt slidt køkken

Her er køkkenet set fra min baggang. Som sagt er ovn og mikro rykket en gang til venstre og køleskabet flyttet. Det gav meget. Og lille lækre Disney står ned i hjørnet til venstre.

Upcyclet køkken

Her også set fra baggangen. Jeg elsker min nye bageplads til min kitchenaid. Da vi flyttede søjlen, kom vi til at mangle en låge, da vi fik ny mikro. Derfor var Mads lige skide snild, for han købte tavle folie, og så beklædte han en gammel låge med det. Og det er så den sorte låge over mikroen I ser der. Man kan skrive på den med kridt og jeg elsker den. Den er blevet vores aftensmads “løber”, det kan sådan en gammel tjener pige ikke stå for ;)

MIT GAMLE KØKKEN

Her set fra den anden side i køkkenet. Helt ærligt, jeg synes egentlig det var meget hyggeligt. NU synes jeg at det er et frygteligt rod… Tænk at jeg virkelig syntes et var helt kanon…

Upcyclet køkken.

Jeg elsker min nye dybe porcelænsvask, Domsjö fra IKEA.
Jeg lurer lidt på at vi skal have malet vinduet hvidt også.
Vi valgte at købe en plade til den nye opvasker, så den blev integreret. Det syntes jeg først var en latterlig og ligegyldig ekstra udgift. Men der må jeg sige at jeg er glad for at Mads holdt fast

Hyggehjørne i køkkenet

Mit hygge hjørne, som er blevet indtaget af et dejligt stort amerikansk køleskab, OMG man bliver afhængig af koldt vand og is.

Amerikaner køleskab.

Køleskabet står der hvor kitchenaid’en stod ovenpå det sorte bord. Jeg har sat lidt hylder op ved siden af køleskabet til mine kogebøger, for de stod før på det sorte rullebord.
Vi var nødt til at fjerne en radiator for at køleskabet kunne være der. Det var overraskende lidt besværligt.Køleskabet står der hvor min cirkelkaffe dame hang på det forrige billlede, og hun er så rykket hen på næste væg, for hende kan jeg ikke undvære!

Magneter

Som I kunne se på det første billede hvor mit gamle køleskab er på, så havde jeg en helt masse til at hænge der.
Det kunne jeg ikke undvære en plads til, men gad ikke have det rod fremme til fuldt skue. Derfor har mine elskede rejse magneter fået en plads på siden af køleskabet.
Med hensyn til magneterne er det en tradition Mads og jeg har. At når vi har været et sted, i udlandet (ja eller bare på ferie i DK) så skal vi have en souvernir magnet med hjem. Og jeg eslker dem, hver og en, for de minder mig om skøne tider, så op, det skulle de, men jeg synes jeg har fundet en lidt mere elegant måde denne gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Eva

    Rigtig flot køkken – og hyggeligt ikke mindst. Tillykke med det – det skal I nok blive glade for!

    oktober 18th, 2015 // Reply
    • Lille mormor

      Tusind tak Eva, det er jeg også sikker på :)

      oktober 19th, 2015 // Reply

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer