Skrukker og skrukkehus

Sussex og maran

Idag har jeg fordrevet tiden med at sætte skrukkehuset op i mit hønsehus, hvis I er rigtig trofaste læsere vil I vide at sidste år i april, byggede min far verdens fineste hønsehus til mig. Min far er ikke en mand der gør tingene halvt og derfor blev huset også udstyret med mit største ønske, nemlig et skrukkehus.

Her er mit smukke hus, læg især mærke til vinduerne, og til vejrhanen, det er skønne detaljer som jeg er helt vild med!

Her er mit smukke hus, læg især mærke til vinduerne, og til vejrhanen, det er skønne detaljer som jeg er helt vild med!

Jeg hr tidligere forsøgt mig på andre måder med skrukken, f.eks. har hun boet i et kaninbur og hun har også boet i en kompostbeholder. Begge dele med meget varierende held. I kompostbeholderen fik både Henny og kyllingerne en træls forkølelse og som en anden Dr.Doolittle satte jeg dem på penecillin kur – det virkede, men endte også med året efter at være en af måderne jeg fik slået en flok kyllinger ihjel. 

Nu kunne det se ud til at Henny igen i år har lagt sig skruk, så nu har jeg måske to skrukker. Derfor fik jeg idag sat mit skrukkehus op og Henny bor sammen med min unavngivne maran i skrukhuset.

Mit skrukkehus

Mit skrukkehus

Nu er jeg spændt på at se om jeg får kyllinger. Maranen var en torsk og var af reden et par timer idag, det gjorde at æggene var helt kolde, så nu ved jeg sørme ikke om det vil lykkes hende. Hun ruger videre – men så må vi se om der kommer noget ud af dem.

Min maranhøne der ligger og puster sig op i skrukkerummet

Min maranhøne der ligger og puster sig op i skrukkerummet

Henny lægger fortsat på ikke befrugtede æg, holder hun fast i sin tanke om at skulle have kyller i år, ja så lurer jeg på at smide 12stk under hende 6 trefarvede sussex og 6 sølvfarvede sussex, for sussex hønen er nu engang min favorit!

Henny får lige en tår vand, nu må vi se om hun hopper på reden igen ;)

Henny får lige en tår vand, nu må vi se om hun hopper på reden igen ;)

  1. Eva

    Held og lykke – håber der kommer kyllinger!

    maj 9th, 2015 // Reply

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer