Osso Buco en simrende lækkerbisken

osso buco fra food fanatic

Herhjemme er vi alle en sucker for simreretter, for de er så velsmagende, nemme og bløde og lækre i mund og mave. Især lille Eva, synes at alt med kartofler og sovs er et hit, og hvem synes ikke det er fedt at have en lille pige som elsker rødvinssauce, og simreretter med slag i og som spiser flæskesteg og kartofler som havde hun aldrig foretaget sig andet.

Eva elsker særligt kødet fra osso buco, som man selv uden det helt store tandsæt, kan gumle sig igennem.

Jeg skal ikke lyve, at Eva spiser som var hun betalt for det når mor servere tunge simreretter er så absolut en motivations faktor for hvad jeg serverer. Hun er et yderst taknemmelig selskab.

Og vi elsker Osso Buco. I Bilka kan man købe en dejlig stor kasse for 130 kr. og så har man altså mad til 3 dage, og det endda selvom vi inviterede en af vores rigtig god venner til at spise og han ved nu også godt hvor maden skal hen.

Opskriften er ikke min egen, jeg kan ikke tage æren for noget som helst. Jeg har den fra foodfanatic.dk. Jeg tillader mig at gengive den her uden rettelser af nogen art, det er en direkte kopi, og I kan se den hos sin oprindelige forfatter ved at følge linket markeret med fed.

Osso Buco som foodfanatic lærte vor lille mormor at lave den

Opskriften passer til 6 – 7 personer, men den kan nemt halveres. Jeg foretrækker dog at lave en stor portion, nu da man alligevel har ingredienserne ved hånden, da retten egner sig fint til frysning. (Sådan har jeg det også – det var eks. denne ret jeg lavede da jeg ventede Eva – mad til fryseren)

Ingredienser

  • 7 – 8 skiver osso buco
  • 2 dl mel
  • salt og peber
  • smør og olie til stegning
  • 2 løg, hakket
  • 2 – 3 fed hvidløg, hakket
  • 3 gulerødder i skiver
  • 500 g champignon, i skiver
  • 1 dåse tomatpuré
  • ½ flaske hvidvin
  • 7 dl kalve- eller oksefond (el. bouillon)
  • 3 laurbærblade
  • krydderier (eksempelvis 1 tsk tørret timian eller salvie)
  • evt. Maizena

Ingredienser til gremolata

  • en håndfuld bredbladet persille, hakket
  • skallen af 2- 3 usprøjtede citroner, hakket
  • 2 – 3 fed hvidløg, hakket fint

Rids kødstykkernes sider med en kniv (eller saks) hele vejen rundt med et par centimeters mellemrum. Bland mel med salt og peber og vend kødstykkerne heri. Varm smør og olie på i en stor gryde, og brun kødstykkerne på alle siderne gerne ad flere omgange. Tag kødet op ad gryden, og læg det til side. I samme gryde svitses løg og hvidløg i et par minutter. Tilsæt gulerødder og champignon, og lad det stege videre endnu et par minutter inden tomatpuré, hvidvin, fond, laurbærblade og krydderier tilsættes. Lad retten simre ved svag varme under låg i 2 – 3 timer, indtil kødet er mørt. Tag eventuelt kødstykkerne op af sovsen til sidst, kog den ind og smag til med salt, peber og en smule sukker hvis nødvendigt. Jævn sovsen med Maizena hvis der ønskes en tykkere konsistens.

Kom kødstykkerne tilbage i gryden lige inden servering, varm dem godt i gennem, og server retten med ris eller kartoffelmos. Bland ingredienserne til gremolata og drys over.

 

Tak til foodfanatic.dk for en skøn skøn skøn opskrift!

 

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer