Min hønseflok!

Gertrud

Det går rigtig godt med konerne.

Det er pudsigt, men det er som om at de nye små høners skepsis over mine hensigter har smittet af på de gamle, og desværre også på min Rosa, som slet ikke er så kælen og hyggelig som hun plejer. Jeg kan stadig klappe hende, meeen det der decideret kælen, det ser hun sig aktuelt gerne fri for.

Jeg bilder mig ind at det er fordi jeg ikke kommer ligeså meget ned i hønsegården som jeg ellers plejer.

Derudover så er de – som I kan se på forside billedet gået i fjerskifte, eller fældning eller hvad man nu kalder det. Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro at de vantrives og at jeg behandler dem af hækkenfeldt til og giver dem dårlig mad. Det er dog imidlertid ikke årsagen.

Hønen på billedet er Gertrud, hun er normalt vanvittig smuk, og jeg synes virkelig man kan se hvor grim en høne kan blive når man ser hende.

Sådan her ser Gertrud normalt ud - med fjer...

Sådan her ser Gertrud normalt ud – med fjer…

Så hvis dine høner mister fjerene og ikke giver æg pt. så frygt ikke, så snart fjerskiftningen er ovre, skulle æggene gerne komme igen, selvom det i disse mørke tider kan være nødvendigt med ekstra lys i hønsehuset.

Derudover så er jeg desværre kommet til at se at to mere af mine araucana høner,  er haner. Det er Maude og Elisabeth Friis der desværre har fået sig det jeg ville kalde sadelfjer, og det er ikke noget høner de har. Men galer de – så må de “AF MED HOVEDET” som den røde dronning råber i Alice i eventyrland.

Og lige nøjagtig det skete for Maude, hvis ikke vi skal sige Hans Christian igår. ØV BØV! Jeg var meget nervøs og da jeg skulle give ham et ræk med den dertilhørende kæp, så sank modet i livet på mig, og det var først 10 gang jeg hævede kæppen at jeg fik givet ham et dask.

Saddelfjer er de lange fjer, der nærmest er formet som pile og nærmest ligner hår, der falder ned over numsen på Elisabeth her.

Saddelfjer er de lange fjer, der nærmest er formet som pile og nærmest ligner hår, der falder ned over numsen på Elisabeth her.

Desværre ikke hårdt nok. Han hoppede ud af min arm, og jeg måtte indfange ham. Nu måtte jeg have fat i ham i en fart, og jeg fik vingerne ned om benene på ham og slået hans hooved hårdt i kanten på min høvlbænk og kappet hovedet af ham med øksen bagefter, men uha, det var grimt at han nåede fra mig og at mit mod forsvandt et øjeblik.

Der konstaterede jeg at Elisabeth skulle have en chance for et nyt hjem, for han havde ikke galet endnu – han bliver hentet idag og skal ud på landet med 10 røde amerikanere. Så lige nu sidder han i vente position i mit drivhus.

Kryds fingre for Hr. Elisabeth!

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer