Kong Vinter – din skid!

Mig og hundene på vej på gåtur, hatten har jeg faktisk selv fået lavet, den får I også lige en opskrift på på et senere tidspunkt, for den er god og nem :)

Ihhh hvor er jeg ved at være træt af sne, sne og atter sne! Det eneste gode ved vintertiden er at det føles mere lovligt at sidde inde og strikke en masse uldting, tænde stearinlys og glæde sig til jul. Men når julen er overstået så behøver jeg ikke sne mere, så skal den gå væk og gøre plads til foråret og det vilde liv der viser sig i min have. Men ak jeg må jo få det bedste ud af det.

Det resulterede så i en dejlig gåtur med mine søde og dejlige mops hunde Disney og Noma. De fryser rigtig meget i sådan et snevejr, Disney lidt mere end Noma, for Disney er sort og det betyder at hun ikke har underuld, som er en slags isolering i hundepelsen. Derfor fandt min mor og jeg en skøn strikke opskrift på hundetrøjer.

Trøjen fandt vi inde på www.garnstudio.com en gratis opskrift side som de fleste af jer der er strikkeentusiater kender, og til dem af jer der ikke har opdaget den endnu – tjek den ud, virkelig! Der er lækkerier af enhver art!

Den anvendte opskrift er denne her: http://garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=0&d_id=81&lang=dk

Det er en rigtig nem opskrift, som man selv kan justere lidt så det passer. Mops er jo nogle små propper, så min mor og jeg ændrede lidt for at få den til at passe i bryst men samtidigt i længde. Jeg må indrømme at de to trøjer mine hunde har er kreeret og strikket af min mor, dem jeg selv har lavet har jeg ikke billeder af i brug og uden hund, ser den lidt tosset ud ;)

På vej ud

 

 

 

 

 

 

 

Hun er bare så fin i de stærke farver

Som har ageret sneplov og derfor har lidt sne op af brystet og på “ærmerne”

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer