Jeg har strikket en HEL trøje!

Lusekofte mønster

Okay, det er godt nok en lille en, for den er til Eva, men alligevel, jeg har strikket en trøje, og det er endda i to farver og med skift og alt muligt. Arh men! Jeg kan ikke få armene ned igen altså!

Det fedeste var at det faktisk ikke var så svært. Eva har da også haft den på. Jeg havde så ikke lige overvejet de mange tråde på vrangsiden der kommer ved sådan et arbejde som det jeg har lavet og små strittende børnefingre er ikke det mest optimale at føre igennem sådan et ærme.

Eva i sin lusekofte strik

En vild Eva i sin nye trøje, hun er umulig at få et stille og roligt billede af så I må nøjes med dette slørede et.

Min – dvs. Evas – snarrådige og ekstremt strikkekyndige dagplejemor, kom med den smarte ide, at man kan komme en nailon strømpe indeni ærmet så de små fingre ikke kommer op at slås med trådene i farveskiftene. Jeg har ikke gjort det endnu, men jeg synes alligevel det var ret genialt, så ideen er hermed givet videre.

Opskriften er købt, så det er ikke en jeg kan dele med jer her på siden. Men I kan købe hæfterne alle steder hvor de sælger garn eller bøger ;) God strikkelyst til jer alle :)

Vinterbaby

Bogen hedder Vinterbaby og er skrevet af Sys Fredens for forlaget Klematis.

  1. Cathrine Brandt

    Hvor er den flot, Tine! Hjemmestrik er bare det bedste :)

    november 26th, 2015 // Reply
    • Lille mormor

      Tusind tak sødeste! Jeg er så stolt altså ;)

      november 28th, 2015 // Reply

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer