Hønsekonernes sommer

Mine høns

Hønsekonerne har haft en forrygende sommer og det har jeg bestemt også!

Jeg har haft hele tre skrukker. To af dem viste sig at være de fineste og dygtigste mødre (den ene var Henny så det vidste jeg ville gå godt.) Men den sidste, ak og ve, en frygtelig kælling.

Hun insisterede på at skrukke det mest umulige sted i hønsehuset. Hun kunne ikke holde sig på æggene så jeg måtte smide et hold ud og der var der gået de tre uger. Så ville jeg flytte hende, det lignede at det gik godt så jeg fik 6 små lækre orpington kyllinger til hende. Dem forlod hun tidlig morgen, så da jeg kommer ud i gården er der 6 døde små forfrosne kyllinger på jorden og en idiot af en høne der er gået fra dem efter at have taget imod dem og puttet dem (!!!!!!) som ikke vil være i sin gård og straks stikker ind på hendes gamle plads i hønsehuset og tror hun skal skrukke videre.

Jeg var så gal at jeg faktisk tog den sorte spand i brug, jeg kan ligeså godt indrømme det. Men det var det, eller et hoved kortere. For jeg var simpelthen så rasende! RASENDE! Jeg har sidenhen givet hende en gul ring på. For hun får aldrig lov at have kyllinger igen. Møghøne! Hun tilbragte en uge on-off under den spand, og hun lignede en burhøne da hun kom ud. Men hver gang jeg havde hende ude i løbet af ugen, og troede nu var den historie forbi, så skrukkede hun fandme igen. Hun blev kureret, og jeg bærer kun lidt nag nu.

Hvis ikke I lige ved hvad den sorte spand er, så er det en afskruknings metode hvor man sætter en sort og lystæt spand hen over hønen der skrukker, her holder man hende i 1-2 døgns tid uden mad eller vand og så skulle hun være ovre det skrukværk. Min høne var anderledes standhaftig.

Henney fik opfostret 6 dejlige kyllinger, men desværre var kun 2 af dem høner. Min Maran fik 4 kyllinger, hvoraf 3 var høner, det var jeg bare så glad for. Mine haner er blevet overtaget af en venlig mand der havde en gård med lidt for mange snegle, og han havde erfaret at dem tog hønsene. Så han var ligeglad med at der var tale om haner og fik således basserne med. Så de lever i bedste velgående og går og hapser snegle på et par tønder land – er det ikke perfekt?

Min træhane

Men vi har stadig en hane i form af ham her, som bevogter indgangen til hønsehuset.

Henny var virkelig mor LÆNGE denne gang, og gik faktisk med sine kyllinger indtil de var så store at det var helt fjollet at se hvordan hun gokkede efter dem hver gang hun fandt noget lækkert. Men hun holdt godt nok ved dem den gamle. Min Maran gik tilgengæld fra sine kyllinger før kyllerne følte sig helt klar til det. Det var ldt synd, men de har nu klaret sig super alligevel.

Vera, Gertrud og Valborg, er flyttet. Det gjorde de dengang min maran gik fra de små, og hun var lige ved at ryge med i flytningen, men jeg forbarmede mig. De tre er kommet ud i en anden villahave, hvor de bliver klappet af en lille pige der manglede nogle høner man kunne komme til.

Derfor tæler min flok nu:

2 Trefarvede sussex, 2 (3) Maraner (men en af dem faldt død om – hjerteanfald tror jeg), 3 Amrock og 2 Australorps og 2 araucanaere. Så kun 12 koner nu.

  1. Eva Schou

    Spændende at følge med i, hvordan det går med dine høns. Jeg har ikke haft mod endnu til at kaste mig ud i det med høns endnu, selv om vi har masser af plads og ingen naboer….

    oktober 7th, 2015 // Reply
    • Lille mormor

      Det er bare med at tage springet Eva, jeg tør nærmest love at du ikke kommer til at fortryde det :)

      oktober 8th, 2015 // Reply

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer