Grønlangkål og medister

Men verdens hyggeligste ret

Hvem sagde julemad? Det gjorde jeg. Her den anden aften fik jeg simpelthen sådan lyst til julemad.

Det kom sig egentlig af to ting;

1: Jeg er ved at bruge alt det mad jeg har i fryseren, indtil det er gjort må jeg ikke købe nyt kød…. Derfor havde jeg en medister der meget gerne ville i brug.

Hvorfor finder man på sådan noget tænker du måske, jo det skal jeg sige dig, efter vi havde lavet køkken om og jeg fik lidt ekstra plads med fryseren i køleskabet – så gik det op for mig hvor meget jeg hamstrer men ikke får brugt. Det skal blive løgn skal det, det er madsvineri, og jeg vil så gerne blive bedre til at passe på det vi har, både økonomisk men også sådan miljømæssigt osv.

og så var der årsag;

2: Jeg har ikke en rød reje efterhånden med disse måneder på barselsdagpenge, for udgifter – ja dem er der nok af. Og hvis der er noget der er billigt, så er det kål!

Så derfor blev det til grønlangkål med medister (og så lavede jeg lidt kartfoler ved siden af, for ingen af os havde lyst til bare at spise grønlangkål.

Medister med grønlangkål

- Som vor Lille Mormor lavede den

Ingredienser:

1 medisterpølse - 20 gr smør el. lign til stegning

Grønlangkål:
1 pakke frossen grønkål
eller 2 grønkålsstokke
30 g smør
3 spsk. hvedemel
3-4 dl fløde 9%
sukker, salt, friskkværnet peber

Brune kartofler:
3/4 små kogte, pillede
kartofler eller 1 glas kartofler
5 spsk. sukker
2 spsk. smør

Sådan her griber du det an: 

1.Kog medisteren kortvarigt og steg herefter medisterpølsen ca. 10 min. på hver side ved svag til middel varme.

2. Prik i pølsen med en gaffel. Den er stegt, når kødsaften er klar.

3. Skær den i seks lige store ­stykker.

4. Grønlangkål: Friske grønkåls­stokke ribbes for blade og de midterste grove stængler. Bladene skylles, hakkes og koges næsten møre i vand tilsat salt, 10-15 min., før de sættes til afdrypning. Frossen grønkål optøes. Man kan tø det forinden, eller man kan lave en lyntøning, ligesom man gør med købe suppe i en gryde.

5. Smørret smeltes i en gryde, tilsæt mel under omrøring, og pisk fløden i lidt ad gangen til en tyk afbagning. Du kan også lige give et skvæt af vandet fra medister kogningen.

6. Rør kålen i saucen og lad det koge godt igennem. Smag til med lidt sukker, salt og peber.
7. Brune kartofler: Hæld varmt vand over de kolde kartofler, og lad dem stå 5-10 min. Hæld vandet fra. – Det samme gælder glaskartoflerne, kommer der vand i sukker blandingen skyder og sprutter det og det er varmt som bare pokker og gør ondt af hækkenfelt til.

8. Smelt sukkeret på panden, til det er lysebrunt. Tilsæt smør, lad det bruse op, og kom kartoflerne ved. Glaser kartoflerne ved ­middelvarme. Ryst jævnligt ­panden, så kartoflerne bliver lysebrune over det hele.

9. Server kartoflerne til medisterpølsen sammen med grønlangkål.

 

Som du nok allerede har bemærket fik vi ikke brune kartofler, men de skal altså være der hvis det skal være rigtigt, og de hvide kartfoler vi fik skal skiftes altså således ud med brune ;)

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer