Fuglelejligheder

fuglehuse på mit træ

Ude i min have, havde jeg et helt vildt stort og ret så træls træ. Det var flot, det er slet ikke det. Det havde blade der var mørke på oversiden og lyse underneden, men det smed så også sine blade OVERALT! Jeg har gået og skulet ondt til det træ siden første gang jeg var ude at samle blade fra det på vores vendeplads.

Nu var det sådan at min mand var særligt glad for det træ, jeg mistænkte ham lidt for at det skyldtes at jeg hadede det, men fair nok. Endelig gav han sig. Jeg gik straks igang med fukssvans og måtte erkende at det battede som en skrædder i helvede, jeg kom ingen vegne og mine arme sved og apropos sved, så løb det af mig! Jeg havde lige fået den ene side gren af og den så bare slet ikke så stor ud på træet som den gjorde på jorden…

Jeg fik indkaldt forstærkninger i form af min far, som hjalp med at få de grene og toppe ned som jeg gerne ville have. Nu stod der kun en ret høj, men gren fri stamme tilbage.

Og så afsted ud i Miljøfodder, der har det nemlig 3xmejsekasser til 100 kr. og 2xstærekasser også til 100kr. De er rigtig fine og så er jeg ret vild med at de ikke er malede og har det rå trælook, så kan det være det skal have olie eller måske en klat maling når at vi har haft første hold lejere til foråret (ja jeg er optimistisk og tror på små pippere til foråret!).

Min have kyndige nabo, er sikker på at fuglene gider bo på denne måde, jeg håber han har ret, for jeg synes at mit “fuglehus” er så yndigt og vildt hyggeligt!

 

 

 

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer