Forsøger at forberede min fryser til at baby kommer

Fryser mad

Ja, det lyder skide mærkeligt, men ikke desto mindre er det hvad jeg har gjort.

Min søde mor, har igen været på spil og ikke nok med at hun hjalp mig med at rengøre køkken og baggang i bund, så vi fik alt overflødigt ud, så har jeg også fået hjælp til at få min fryser TOTALT afrimet og opryddet, sådan til at man ikke gemmer på en lille sjat af frosne grøntsager eller pålæg man aldrig kunne finde på at spise fordi det er så frostskadet det halve kunne være nok. Måske har I bedre styr på jeres fryser end mig, men herhjemme kan det indimellem være nødvendigt med lidt af en hovedrengøring.

Disney og Noma var også mes, de hjalp bare ikke så meget ;)

Disney og Noma var også med, de hjalp bare ikke så meget ;)

Da det var ordnet, stod jeg pludselig med en fryser der kunne indeholde en helt masse! YAY!

Derfor gik jeg igang med at lave masser af aftensmad til Mads og jeg, som bare lige skal have det sidste “umami” til når lille pigen har meldt sin ankomst, for der forestiller jeg mig at ingen af os gider ret meget andet end at kigge forelsket på hende og på hinanden (håber jeg da – indimellem).

Derfor har jeg haft gang i en del klassikere herhjemme, det hele var noget jeg gjorde i uge 30 eller sådan noget (altså i graviditeten) så bare rolig, jeg har ikke den form for overskud lige nu (i uge 37). Men jeg fik lavet Osso Buco, Karry kylling, RuskumSnuskum (gryderet) og lasagne. Alt sammen i folie bakker, så det kan hives lige ud af fryseren og direkte i ovnen. Lækkert. De skal alle have lidt fløde eller lidt ost eller noget i den dur. Det bliver vildt godt, og det eneste Mads og jeg (mest Mads) skal er at tage og finde et tilbehør, ala ris, kartoffelmos eller pasta. Jeg synes personligt selv at jeg er genial. For jeg har ikke gjort nogle af retterne færdige, alle mangler lige 30 min. i ovnen, så det passer jo genialt. Men nu må vi se om teori lader sig overføre til praksis.

Klar med Osso Buco og masser af foliebakker.  Klar parat til start!!!

Klar med Osso Buco og masser af foliebakker.
Klar parat til start!!!

Så skulle jeg lige bruge karry til kyllingn, tror I så ikke bunden røg ud af min kæmpe bøtte? Min støvsuger (ikke robotten - den manuelle) stinker stadig af karry!

Så skulle jeg lige bruge karry til kyllingn, tror I så ikke bunden røg ud af min kæmpe bøtte? Min støvsuger (ikke robotten – den manuelle) stinker stadig af karry!

Her venter kyllerne bare på at sovsen bliver hældt over og så bare i fryseren med dem :)

Her venter kyllerne bare på at sovsen bliver hældt over og så bare i fryseren med dem :) Som I kan se mangler de lige lidt tilberedning ;)

Huske liste til mig, når maden kommer ud af fryseren. Arh okay, nok mest for Mads' skyld.

Huske liste til mig, når maden kommer ud af fryseren. Arh okay, nok mest for Mads’ skyld.

Mine faste køkkenhjælpere. Så hyggeligt, når bare de bliver af banen så man ikke falder over dem - hvilket egentlig er ret sjældent, altså at de ikke går i vejen.

Den ene af mine faste køkkenhjælpere. Så hyggeligt, når bare de bliver af banen så man ikke falder over dem – hvilket egentlig er ret sjældent, altså at de ikke går i vejen.

Jeg regner med at skulle have bagt nogle pølsehorn og pizzasnegle, så jeg har lidt at byde gæsterne men også til en – forhåbentlig – ammende mig, som jo nok skal holde en god fodderstand.

Sidder der mon nogen af jer derude med gode efter fødsels kost råd?

  1. Eva

    Genialt!!! Jeg tænkte ikke selv på det, da jeg var gravid. Men jeg ville ønske, at jeg havde gjort det.

    december 2nd, 2014 // Reply
    • Lille mormor

      Ha ha nu må vi se hvor genialt det er, er spændt på om det bliver godt når det har været frosset ned midt i tilberedningen :)

      december 2nd, 2014 // Reply
  2. Linda Hendriksen

    Jeg gjorde det dengang , at jeg var gravid , det var fantastisk ikke ,at skulle bruge tid på at skulle ud og handle og bruge en del tid i køkkenet så rigtig god ide

    december 3rd, 2014 // Reply
  3. Nete

    Jeg gjorde det ved vores første, men ikke ved nr. 2 og 3, det er ligesom om at man tager det lidt mere som det kommer og bare laver mad med den lille i slynge :) Men det ser lækkert og nemt ud :)

    december 9th, 2014 // Reply
    • Lille mormor

      Hi hi ja det kan du have ret i – men så er man også mere i træning :) Må tilstå at jeg også tidligere har gjort det, ren og skær for nemheds skyld ;)

      december 11th, 2014 // Reply
  4. Eva

    Hvordan går det mon, kom jeg til at tænke på. Kom helt til at savne dine opdateringer….

    januar 31st, 2015 // Reply
    • Lille mormor

      Det går rigtig godt – jeg har født og nyder min barsel med lillepigen. Min blog står lidt stille, men jeg vender tilbage :)

      februar 3rd, 2015 // Reply

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer