Endnu en møgdag

horse-poop-sign

Heldigt for mig får jeg mit hestemøg ganske gratis ude ved min gode kollega, som nu havde fyldt en 90 ltr. murerbalje med ren og fin hestemøg til mig, yay!!!

Min kæreste synes alt det her hestemøg-halløj er noget mærkeligt noget, men altså både Camilla Plum og min Bedste   er enige med mig i at det er fremragende gødning! Og så må det være sandheden.

Jeg talte med min Bedste omkring alt det her møg jeg havde fået, og hun fortalte så, at dengang min oldemor levede og der var nogen der kom forbi med en hest som klarede sin nødtørft ved hendes hus. Ja, så var min oldemor ikke sen til at komme afsted med en skovl og få samlet det op, for det var det rene krudt til hendes blomster i vindues karmen. “Bare lige én god pærer i potten, så struttede blomsterne som fik de penge for det” sagde min Bedste. Hun tilføjede ligeledes at det heller ikke lugter og det skulle være det allerbedste ved hestemøg fremfor ko, hønse eller anden slags møg. Gad vide om hundeprutter går an, for dem er vi selv leveringsdygtige i, i rigelige mængder, det må jeg lige undersøge ;)

Apropos møg, min kæreste er sådan lidt afførings forskrækket, det giver ham et lidt akavet forhold til det her projekt, nå ja, og så har han det lidt anstrengt med netop den pleje del af mit sygeplejejob. Hvilket er grunden til at min far på denne særlige møgdag sagde til min kæreste at; “Ja, nu skal du jo huske og kigge to gange og sikre dig at det rent faktisk er en kartoffel du får på tallerkenen, ha ha ha ha ha ha ha(…)” . Tak far, tusind tak nu bliver det virkelig nemt at servere hjemmegroet mad for ham… Nå, men fortsættelse følger i mit møgeventyr! Stay tuned ;)

Forside billedet er lånt fra bloggen: blog.beaumontenterprise.com

  1. Annemette

    Hahaha! Fed kommentar fra din far ;)

    februar 14th, 2013 // Reply

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer