Bea – en boaslange

Min fine sengerand, nu mangler jeg bare en lille pige til at putte med den.

Bea er navnet på den boaslange, som jeg har lavet til min lille pige inde i maven.

Hu skal nemlig have en lille fin vugge der kan stå inde ved siden af min og mandens seng så hun er lige til at nappe over til nattespisning. Jeg havde fundet lidt forskellige sengerande både i Ikea og på nettet, men jeg syntes ikke de var rigtigt fine. Jeg købte en i Ikea, med den tanke at den kunne jeg jo “pimpe” lidt op så den blev som jeg ville have den. For der er nemlig lige det problem….. Jeg kan ikke sy….

Min søde veninde kan tilgengæld sy, men hun er gravid med en lille dreng og har termin 14 dage efter mig, så hun har nok at se til med projekter til sin egen lille trut, så jeg syntes ikke jeg ville afkræve hendes evner udi at sy en slange. Og helt ærligt, så tænkte jeg også ved mig selv; “Det må du da for h…… også kunne lære“. Jeg kunne jo heller ikke strikke eller hækle, men det lærte jeg da! Så må jeg også kunne lære dette. Men øj nøj, hvor er der meget teknik, bare ved at tråde maskinen.

Denne dejlige gamle symaskine har jeg fået foræret af min veninde. Kassen den kom i er magen til min mormors og duften af maskinen er den samme. Jeg elsker den og skal bare fine på noget mere at lave med den. Som også kan lade sig gøre med de evner jeg nu engang har.

Denne dejlige gamle symaskine har jeg fået foræret af min veninde. Kassen den kom i er magen til min mormors og duften af maskinen er den samme. Jeg elsker den og skal bare fine på noget mere at lave med den. Som også kan lade sig gøre med de evner jeg nu engang har.

Jeg sad der med mit sykørekort fra fjerde klasse og måtte ty til den brugsanvisning der trods symaskinens fremskredne alder satdig var at finde i kassen. Symaskinen har jeg faktisk fået foræret af føromtate veninde, da hun købte en ny vanvitttig en der kan en helt masse spændende, den her passer nogenlunde til det niveau jeg nok kan komme op på, den kan alt det basale og det passer mig super!

Bea fandt jeg et mønster på, HER, jeg har lavet den i bredden 24 cm, dvs. 12 når den er syet sammen, for det passede super med den lille vugge den skulle være i, hun skal også kunne bevæge sig en smule.

Det var overraskende nemt, og det der tog mest tid, var at klippe stykkerne. Da jeg ikke syer havde jeg været nede at købe stofrester nede i den lokale stofpusher, det var en dyr fornøjelse, men nu ville jeg jo prøve.

Jeg synes selv resultatet er blevet helt godt :)

Hun ligger da fint der?

Hun ligger da fint der?

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer