Ayoe’s chokoladekage

Lækker og fugtig chokoladekage

Min kollega Ayoe havde den mest vidunderlige chokolade kage med på arbejde, jeg var der desværre ikke den dag – så hvordan kunne jeg vide det? JO, fordi mine kolleger var helt væk i den og opskriften gik rundt på afdelingen som en steppebrand.

Jeg fik den også og giver den skamløst videre til jer her, for helt ærligt, den chokolade kage! UHM – UHM!

Det bedste ved den er næsten at det er virkelig nemt og hurtigt at lave den, og den så tilmed smager som om den har taget en evighed at frembringe.

Det er en røre kage, og såå er det en af de få kager hvor man ikke skal bruge æg for at få den lavet. Æg er imidlertid ikke noget vi mangler herhjemme, men kunne høre på mine resterende kolleger, at det var en fordel ;)

Ayoe’s chokoladekage

Ingredienser til en kage der fylder en almindelig rugbrødsform/springform

175 g hvedemel
175 g sukker
50 g kakao (gerne en meget mørk og fyldig en) – og har man ikke nok kakao, så kan man jo spæde op med nutella ;)
2 tsk bagepulver
1 tsk vanille
3 dl mælk (her har jeg engang brugt skyr istedet, det var VILDT godt, det blev lidt mere konfekt kage)
2 dl olie
 
Sådan her griber du det an:
Alle tørre ingredienser røres sammen, så røres mælk og olie i. 
Formen smørres godt med olie, dejen hældes op heri. 
 
Den sættes i en forvamret ovn på 200 grader i 30 min. 
 
Et voila – jordens bedste chokoladekage. 

Skriv et svar

En hyggelig blog om mine mormor interesser

I Mormors gemmer